Landbruget er skyld i 70 procent af udledningen af kvælstof i de danske farvande. Især fjordene er hårdt ramt, og flere kommuner sætter forskellige indsatser i gang for at rense vandet og få livet tilbage.
Af Vanessa Alexandra Kjær og Lucia Enola Holmen Lopez Pintos
Livet i Odense Fjord er forsvundet på grund af kvælstofudledning.
Lugten er den samme hvert år. Aksel Høyer er lystfisker og tager afsted for at fange især havørreder rundt omkring i de danske fjorde. Et syrligt sammensurium af råddent vand, døde planter og fedtemøg får lov til at kæle for hans næse.
Aksel Høyer har fisket i syv år og oplever hvert år, at udledningen af kvælstof starter et algeboost. De sidste par år, har han lagt mærke til, at tilstanden er forværret.
“Det er en voldsom oplevelse, og det er desværre blevet normen, at man skal kæmpe sig igennem store mængder af alger. Det lugter grimt og sidder fast i fiskestangen,” siger Aksel Høyer.
Algerne er, ud over at være i vejen når man fisker, også med til at blokere for sollys og ilt. Det kan føre til iltsvind i vandet samt tab af det livsvigtige ålegræs. Mister man ålegræsset, er det svært for mange arter at overleve i vandet.
| Marine virkemidler – Ålegræs er gemmested for mange små fisk og bunddyr samt et godt sted for fisk at yngle. – Ålegræs tilbageholder betydelige mængder kvælstof og er med til at rense vandet og opretholde livet i havet. Den dør dog, hvis niveauet af kvælstof er for højt på grund af algeboost. – Danmark har mistet 80-90 procent af ålegræsset. I Odense Fjord er der kun er 1 procent af det oprindelige ålegræs tilbage. – Ålegræs har stor betydning for økosystemet i de danske farvande, og EU-kravet om “den gode økologiske tilstand” kan ikke opnås uden udbredelsen af ålegræs. – Stenrev er en bunke sten, som fungerer som gemmested for små fisk og bunddyr og beskyttelse for ålegræsset, så det har nemmere ved at slå rødder. – Muslingebanker er samlinger af muslinger, som filtrerer vandet for alger, så ålegræsset kan få sollys til at vokse. – Marine virkemidler forhindrer ikke kvælstof i at komme ud i vandet, men kan rense det. Kilde: SDU, DN.dk, miljøstyrelsen.dk, Rapport fra AU |
Et dødsdømt projekt?
Den store forekomst af algeopblomstring, iltsvind og høj koncentration af kvælstof i fjorde og hav er en dårlig cocktail for vandmiljøet. I år 2000 vedtog EU et vandrammedirektiv, der har til formål at sørge for, at al vand i Europa som minimum skal opnå god økologisk tilstand inden 2027.
Mange kommuner går nu sammen om at forbedre vandmiljøet, selvom de ikke lovmæssigt kan gøre noget ved det store problem: udledningen af kvælstof. Kommunernes Internationale Miljøorganisation, KIMO, er et eksempel på dette. 19 danske kystkommuner er en del af dette projekt, heriblandt Nyborg. Det er et forsøg på at komme havforurening til livs ved at være talerør for kommunernes behov ved møder med miljøministeriet og andre relevante aktører.
De enkelte kommuner har desuden flere steder indgået samarbejde med universiteter, fonde og frivillige og igangsat projekter, der skal være med til at løse krisen.
Ét af projekterne er i Odense Fjord. Her har fjorden en af landets højeste kvælstofkoncentrationer. Erik Kristensen, professor i marinbiologi ved SDU, har fået syv millioner kroner til at forske i havmiljøet i fjorden. Han er ved at undersøge, hvor i fjorden der er mulighed for udplantning af det livsnødvendige ålegræs, der kan hjælpe med at rense fjorden.
“Ålegræs kan suge noget kvælstof til sig, men det er dog ikke den endelige løsning, fordi ålegræsset ikke kan mindske kvælstofbelastningen tilstrækkeligt. For at få ålegræsset tilbage skal vi have mindsket kvælstofudledningen. Det er den eneste knap vi kan dreje på,” konkluderer Erik Kristensen.
Erik er selv lystfisker og fortæller, at det bliver sværere og sværere at fange fisk omkring Fyn.
En lappeløsning
Dykker man ned i det sydfynske øhav, står det også slemt til. Størstedelen af havbunden er helt død. “Liv i Lillebælt” er et projekt, der i samarbejde med 11 kommuner har til formål at rense og skabe mere biodiversitet på havbunden. Her har man forsøgt sig med udplantning af ålegræs, muslingebanker og stenrev. En rapport om projektet fra DTU Aqua viser, at mængden af kvælstof skal reduceres kraftigt, men man forsøger med de marine virkemidler på trods af omstændighederne.
“Ålegræsudplantning som en aktivitet, der skal gøre noget godt for havmiljøet, tror jeg ikke på,” siger Stiig Markager, professor og seniorforsker ved institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.
Han mener, at forskningen er værd at bruge ressourcer på, men at udplantningen af ålegræs er spildte kræfter i nuværende omstændigheder.
Søren Nielsen, ansat som faglig programchef for tænketanken HAV, anerkender også, at der er en lang række presfaktorer, som er med til at påvirke vandmiljøet negativt, men at den største faktor er kvælstof. Han mener, at det kan være spild af kræfter at forsøge med lokale initiativer uden at stoppe for udledningen.
“Det svarer til at tørre vand op fra gulvet med spand og moppe, imens man lader vandhanen køre på fuldt tryk,” siger Søren Nielsen.
Søren Nielsen understreger dog, at udplantning af ålegræs kan være godt for at genoprette den marine natur, men at det ikke må erstatte, at der bliver gjort noget ved landbrugets udledning af kvælstof.
Løsningen ligger hos landbruget
Terkel Broe Christensen er biolog ved Svendborg Kommune og er med i projektet “Liv i Lillebælt”. Ifølge ham er det problematisk, at det er frivilligt for landmænd at deltage i projektet om udtagning af lavbundsjord:
“Kystkommunerne gør rigtig meget, det er bare svært at få realiseret projekterne. Der er mange årsager, men det største problem er, at det er frivilligt for lodsejere at deltage,” siger Terkel Broe Christensen.
I følge Marie Østergaard, chefkonsulent ved Landbrug og Fødevarer, er landmændene klar til at bidrage til den grønne omstilling. Hun ser positivt på, at der allerede er en del projekter i gang om udtagning, men anerkender at de lokale initiativer, såsom ålegræs, ikke kan stå alene, fordi udledningen af kvælstof skal reduceres:
“En barriere ved det her er, at kommunerne har fået den her opgave, men de har ikke fået midlerne til det,” siger Marie Østergaard.
Terkel Broe Christensen håber på at kunne få genskabt livet i Lillebælt.
“Med de redskaber, vi har i dag, er det ikke realistisk at få genskabt livet i Lillebælt. Det går for langsomt,” fastslår han.
Kommunalpolitikere efterspørgere mere myndighed
Nyborg og Odense er to af de fynske kommuner som støtter lokale initiativer, der skal forbedre havmiljøet omkring Fyn.
Nogle byrådsmedlemmer udtrykker dog en stigende bekymring for udviklingen af havmiljøet, og samtidig er de pålagt et kæmpe ansvar, som er svært at løfte alene. De støtter lokalinitiativer, fordi de har et ansvar over for borgerne om at rense vandet. Selvom meget kunne pege på, at udplantning af ålegræs ikke kan stå alene og kræver mange ressourcer, er det værd at gøre noget.
Ole Tyrsted Jørgensen (SF) sidder i byrådet i Nyborg Kommunen. Derudover er han medlem af KIMO for Nyborg Kommune.
“Kommunerne handler ud fra en moralsk tanke. Altså om at vi er nødt til at tage et ansvar. Fordi det handler om den kyst, som vores borgere oplever,” siger Ole Tyrsted Jørgensen.
Redskaberne og midlerne til at løse denne opgave er ikke tilstrækkelige.
“Vi har desværre ikke de mest effektive værktøjer i vores værktøjskasse, fordi de skal komme nationalt. Men til gengæld er der nogle andre veje, vi kan prøve at gå,” siger Anne Skau Styringshave, byrådsmedlem i Odense Byråd (RV).
De andre veje, de kan gå, er blandt andet med marine virkemidler og regulering af spildevand. Spildevandet står dog kun for omkring fem procent af næringsstofudledningen. Kommunerne og naturstyrelsens lokale enheder kan søge tilskud til udtagning af lavbundsjord, men det er fortsat frivilligt for landmænd at deltage.
Nogle kommuner efterspørger mere myndighed til at kunne regulere udledningen af kvælstof. Det er svært for dem at gøre noget ved kvælstofudledningen, hvis de ikke kan sætte lovmæssige rammer for landbrugets udledning.
“Jeg mener, at kommunerne bør have et større ansvar for lokale havmiljøer. Når det ligger hos staten, så bliver det alt for langt væk. Det er en af årsagerne til den langsommelige beslutningsproces,” siger Ole Tyrsted Jørgensen.
Både havet og udledning af kvælstof er et statsligt myndighedsområde, og kommunerne kan derfor ikke regulere på området.
Ålegræsset bliver kastet ud med søm i bunden, så de forhåbentligt sætter sig fast. Foto: Casper Fisker.
Et forsøg på en fælles løsning
“Jeg synes, at der er brug for meget skrappere lovgivning fra staten, hvor man forpligter landbruget på, at de skal reducere deres udledning af næringsstoffer til fjordene i Danmark. Ideelt set, kunne kommunerne også selv i højere grad være med til at sætte rammerne for, hvad der må udledes,” siger Anne Skau Styrishave, byrådsmedlem i Odense.
Selvom de marine virkemidler ikke løser problemet med kvælstof, kan forskningen bringe vigtige data og samle aktører om en fælles løsning.
“Landbruget snor sig udenom, når de bliver bedt om at omstille sig. Ved at støtte projekterne, kan vi vise data, som understøtter det faktum, at kvælstofudledningen dræber stort set al livet i fjorden, også ålegræs. Så det har været vores måde at få samlet både forskere, politikere og landbrug i det samme lokale og blive enige om, hvad der er fakta,” siger Anne Skau Styrishave.
Marie Østergaard mener dog, at de restituerende lokale tiltag er nødvendige for havmiljøet:
“Hvis det skal gå hurtigt, så mener vi, at den optimale proces er at have en lokal tilgang, hvor man kigger på de lokale udfordringer,” siger Marie Østergaard.
Optimisme for havet
De mange overskrifter om iltsvindet og dårlig økologisk tilstand i havet, der hvert år oversvømmer de danske medier, er ikke til at undgå. Når Aksel Høyer drager afsted mod de danske fjorde for at fiske havørreder, er det med bekymrende tanker i baghovedet.
“Jeg synes, der er en tendens til, at det bliver mere og mere voldsomt,” siger han.
Aksel Høyer oplever, at det hvert år bliver mere besværligt at finde fiskene i fjordene.
Dog er alt håb ikke ude, hvis man spørger forsker Erik Kristensen.
“Mit håb er, at vi med de rette midler og rette metoder kan genetablere økosystemerne, men det kræver dog, at vi først mindsker næringskoncentrationen i vandet,” siger Erik Kristensen.